Vækstfonden
”Tak for en flot præsentation på vores årsmøde. Vi har netop modtaget de første resultater af evalueringen. Du får en meget, meget flot score, som vi sjældent ser! I alt 1200 personer deltog i det, der blev vores 18. og til dato mest succesfulde årsmøde. Det er kun muliggjort af mange stærke individuelle præstationer, og her har du spillet en afgørende rolle. Det vil jeg gerne takke dig for.”
Adm. direktør Christian Motzfeldt, Vækstfonden
FluimediX
Hej Mads
Jeg har pitchet min højteknologiske virksomhed i ind og ud –land i nu snart 10 år og jeg har i den forbindelse set mangt og meget. Hvis blot 10% af dine leverede råd og pointer er nået igennem til de 1200 tilhørere i går, vil niveauet være løftet betragteligt.
Adm. direktør Tomas Ussing, FluimediX
Dansk Industri
Den 26. maj 2011 afholdte DI Silkeborg vores årsdag med følgende talere var på programmet: den adm. direktør hos Grundfos og Tvilum-Scanbirk, den lokale borgmester og en direktør fra Dansk Industri.
Alle indlæg på konferencen var af høj kvalitet – men Mads tilførte en ny dimension til denne type konferencer.
Hans indlæg omhandlede overbevisende kommunikation, og hvordan man effektivt sælger sine budskaber og produkter.
I 20 knivskarpe minutter serverede Mads top-tunet underholdning, konkret rådgivning og en fremragende præsentation.
Mads arbejder i konsulentbranchen – men indlægget var ikke en salgstale.
Det var værktøjer og metoder, som alle der beskæftiger sig med kommunikation og ledelse kan lære af.
Det Mads leverede var kort sagt: overbevisende.
Peter Stampe, Formand for DI Silkeborg og adm. direktør Virklund Sport A/S
PMC Technology
”Jeg har nu ved to lejligheder oplevet Mads Holm Iversen som indlægsholder - først om Kina og dernæst om præsentationsteknik. Begge indlæg er langt ud over det sædvanlige i forhold til formidling, faglighed, underholdning, relevans og professionalisme.
Som koncerndirektør i den svenske industrikoncern PMC Technology, har jeg ansvar for selskaberne i Danmark, Kina, USA og Indien samt for alle vore kunder i vindmøllebranchen. Her leverede Mads med multimedieforedraget om Kina "Fra Mao til Money" en lang række relevante analyser og perspektiver på Kina. Både kommercielt, kulturelt, historisk og politisk.
Efter min oplevelse af foredraget om Kina inviterede jeg Mads til at holde et foredrag om præsentationsteknik for min ledergruppe i PMC. Også i dette foredrag, der i praksis fungerede som et kursus, levede Mads Holm Iversen til fulde op til sine egne idealer og mål om professionel og relevant viden serveret på en fængende og medrivende facon.
Min ledergruppe og jeg fik en række meget konkrete og operationelle kommunikationsværktøjer, som vi helt givet vil benytte i det daglige til at lede og samarbejde med vore udenlandske kollegaer i de lokale selskaber samt til at kunne begå os på de bonede gulve hos kunder og samarbejdspartnere over alt i Verden.
Begge foredrag er en oplevelse ud over det sædvanlige, som jeg varmt kan anbefale til både ledere og medarbejdere. I VL grupper og i virksomheder”.
Koncerndirektør Erik Holst, PMC Technology A/S
Dansklærerforeningen - Grenå Gymnasium
Dansklærerforeningen arrangerede et kursus i retorik og argumentation for underviserne i dansk på Grenå Gymnasium den 24. marts.
Her præsenterede Mads på to timer multimedieforedraget "Fra Retoriker i Rom - til mester i multimedie".
Det var et inspirerende foredrag om praktisk retorik, præsentationsteknik og gennemslagskraft!
Det er rart at høre foredrag fra en, der ikke er fra vores egen verden. Mads var god til at bruge din personlige baggrund i Kina som eksempelmateriale og det fungerede godt i sammenhængen.
Indholdet var godt, Mads kan sit stof til fingerspidserne, er god til at præsentere det, inddrager dit publikum og giver en masse gode eksempler.
Det var godt, at vi fik tilsendt materiale, før foredraget. Og jeg kunne godt lide de småopgaver/spørgsmål vi fik - det er sjovt.
Cand.mag Pia Toftgård, Underviser i engelsk & dansk, Grenå Gymnasium
Sct. Knuds Gymnasium Odense: Lektor i retorik og kommunikation
Mads Iversen holdt foredrag på Sct. Knuds Gymnasium den 1.9.09 om præsentationsteknikker. Foredraget indgik som en del af undervisningen i retorik, og alle skolens retorikelever var til stede.
Mads' foredrag havde fokus på, hvordan kreative Power Point præsentationer kan fastholde publikums opmærksomhed v.h.a. fortællinger og billeder.
Præsentationerne tog udgangspunkt i det gamle Rom med et kort multimedieshow, som øjeblikkeligt fangede elevernes opmærksomhed. Derefter illustrerede Mads, hvordan fortællinger og billeder/lyd kunne bruges i faglige/saglige sammenhænge til at fastholde og formidle et stof, som ellers ville være svært at huske.
Her viste Mads sit eget præsentationssystem, hvor fokus er på levende Power Point præsentationer uden punktopstillinger men med masser af billeder, tegninger og lyd. Mads var meget overbevisende med stor viden og kunnen og en sikker og rolig fremførelse.
Mads præsenterede en mængde gode eksempler som var til stor inspiration for publikum. Eleverne var begejstrede og meget nysgerrige, og efterfølgende gav de udtryk for, at alle som arbejdede med præsentationer burde se og høre, hvor spændende en Power Point præsentation kunne gøres.
Jeg er sikker på, at for os der var til stede, vil Mads' foredrag have ændret de præsentationer, vi skal lave i fremtiden.
Vi kan kun anbefale Mads' foredrag på det varmeste.
Annelise Buhl Staunstrup, Master of Rhetoric and Communication, Sct. Knuds Gymnasium
Silkeborg Handelskole: Elev
Mads Iversens foredrag om præsentationsteknik er uden tvivl dét mest spændende og lærerige foredrag, jeg nogensinde har været til. Han formåede faktisk at kunne mig vågen, hvilket selvfølgelig ikke lyder særlig positivt, men det skal lige tilføjes at en pokerturnering havde holdt mig vågen det meste af natten inden, så var VIRKELIG træt:)
Jeg har faktisk lige været til mundtlig eksamen i engelsk niveau A, hvor vi havde 24 timer til at forberede en præsentation i PowerPoint, og må ærligt sige, at Mads sandsynligvis skal have en del af æren af, at jeg gik derfra med et 12-tal i lommen:) De var helt forbløffet over min PP præsentation, hvilket jeg før i tiden ellers var dårlig til, men må sige at jeg har fået en helt anden forståelse af det at præsentere noget for andre, efter at have set og hørt Mads Iversens foredrag.
De teknikker vi fik vist, er helt sikkert noget jeg kan bruge fremover, når jeg skal læse videre på enten universitet eller handelshøjskolen.
Torben Nyby Schmidt, HH3F, Silkeborg Handelsskole
Lemvig Hnadelsskole: Elev
Hej Mads
Jeg synes at dit foredrag om retorik var enormt spændende, men også meget lærerigt.
Jeg tror jeg kan snakke for alle, når jeg siger, at vi er meget glade for at have fået så mange gode tips til, hvordan vi kan effektivt kan præsentere opgaver og til eksamen. Ikke mindst kan vi bruge det i skole, men vi har også lært, hvordan vi kan bruge det ude i erhvervslivet senere hen.
Til jer der læser dette, vil jeg opfordre jer til opleve foredraget. Det er RIGTIG godt!
Igen mange tak for at du ville komme. Det er rigtig dejligt at føle, at man får noget ud af det, når man hører et foredrag 🙂
Nadia Rahbek, Lemvig Handelsskole
København Vesterbro Rotary Klub
Hej Mads
Tak for et fantastisk, inspirerende og berigende foredrag.
Fantastisk formidling, hvor jeg blev fanget fra første til sidste færd, og hvor jeg bare måtte bruge mine sanser aktivt.
Inspirerende – jeg har fortalt om det til nær og fjern.
Berigende, fordi jeg fik så meget på så kort tid.
Vi nåede langt omkring på kort tid - og Mads er fabelagtig til at tage sin egen medicin.
Der er drøn på og alligevel lyttede alle så intenst at vi kunne høre en knappenål falde til gulvet (i hvert fald, når højtalerne var "slukkede").
Mads har sin egen karismatiske og charmerende måde at formidle sine budskaber på, og han har tænkt både stort og i de mindste detaljer.
Mads vil uden tvivl få stor succes med dette foredrag – fordi det kan gøre en forskel - både personligt og forretningsmæssigt.
Så endnu en gang tak for et fantastisk, inspirerende og berigende foredrag.
Helle Munk, President 2009/2010, København Vesterbro Rotary Klub
Referencer
Kundecases
Vil du gerne se, hvad andre virksomheder synes om at samarbejde med Convinced? Så klik nedenfor og se 2 videocases med eksempler på opgaver og få et levende indblik i arbejdsprocessen.